Indtast din søgning
 


Bookbeat - Lydbøger og e-bøger i abonnement

Lydbøger af høj kvalitet

Bookbeat er en relativ ny aktør indenfor lydbøger og e-bøger på det danske marked. De kom til Danmark i 2019 og er en del af Bonnier koncernen, som blandt andet udgiver magasiner såsom Illustreret Videnskab, Bo Bedre, Gør Det Selv og Bil Magasinet. Dermed er der næsten statsgaranti for at Bookbeat er et seriøst produkt og af høj kvalitet. Bookbeat er allerede veletableret på flere europæiske markeder, hvilket også betyder et stort bredt udvalg af bøger, da Bookbeat har samarbejde med mange udenlandske forlag. Det kommer så brugerne af Bookbeat til gavn med masser af udenlandske bogtitler. Bookbeat konkurrerer på det danske marked især med lyd- og e-bogstjenesterne Mofibo, SaxoNextory og Fairytell. Selvom tjenestens hjemmeside er skrevet på engelsk, vil du hurtigt finde ud af at der er masser af danske titler tilgængelige.

Lydbøger og e-bøger | online – og offline!

En virkelig smart ting ved Bookbeat er at du kan downloade lydbøgerne således, at hvis du ikke lige er i nærheden af internet eller f.eks. er på farten eller ude at rejse i udlandet – så kan du inden du tager afsted hurtigt downloade de bøger, du ved du har lyst til at lytte til, når du er afsted. Og vil du spare på din mobildata, så kan du downloade bøgerne inden du f.eks. skal ud at køre – faktisk er der rigtig mange danskere, som lytter til lydbøger mens de kører bil. Der er da heller ikke noget bedre end at lytte til en god bog, mens man f.eks. sidder og kukkelurer i en kø.
Du kan både lytte via din mobil eller din tablet – det eneste du skal sørge for, er at have Bookbeats app installeret. Den kan du hente via enten AppStore eller Google Play.

Mange forskellige genrer og kategorier

Bookbeat har bøger for alle – til hele familien! Uanset om du er til spændende krimier, kærlighedshistorier eller store sagaer, så har Bookbeat noget for dig. Bookbeat har tusindvis af bøger at vælge imellem.
De overordnede kategorier er:

  • Fiktion
  • Non-fiktion
  • Krimi & Thrillere
  • Romantik
  • Børn
  • Unge
  • Sci-fi & Fantasy
  • Personlig udvikling
  • Biografier
  • Klassikere
  • Historie
  • Rejser og Eventyr
  • Business og økonomi

Lydbøger vi anbefaler

Som det fremgår af kategorierne spænder genrerne meget bredt og med tusindevis af bøger at vælge imellem, så er det ikke svært at finde en god lydbog at give sig i kast med. Her er et udvalg af aktuelle lydbøger hos Bookbeat, som vi kan anbefale dig at lytte til:

  • Min Historie – Michelle Obama
  • Mig - Elton John
  • Nikolaj – Kurt Lassen
  • 3 Gode Ting – Michael Kamber
  • Bevægelse – Susse Wold
  • Ser du månen, Daniel – Puk Damsgård
  • Kim Larsen – Jens Andersen
  • Anstalten – Stephen King
  • Vinterland – Kim Faber
  • Mette F – Statminister – Peter Burhøi
  • Jeg som anklager – Stine Bolther
  • Kvinden de meldte savnet – Sara Blædel
  • Fucked – Anne Linnet
  • Selfies – Jussi Adler-Olsen

Fordele med Bookbeat

For det første er appen virkelig lækker at navigere rundt i – nemt overskueligt og indbydende. 5 menupunkter: Hjem, Inspiration, Kategorier, Søgefunktion og din personlige profil – mere avanceret behøver det ikke være.
For det andet så har Bookbeat en virkelig unik og smart funktion, hvor den hele tiden giver dig inspiration til hvad du også kan lytte til. Det gør den ud fra hvad du har lyttet til eller læst af bøger gennem Bookbeat. Så læser du en rigtig god bog, som du giver en høj rating eller læser du bare mange bøger af samme forfatter, genre eller stil – så vil Bookbeat automatisk kunne give dig en masse forslag til, hvad ud baseret på din historik også vil blive glad for at lytte til eller læse.

Prøveperiode på Bookbeat

For at du kan komme nemt i gang og finde ud af om Bookbeat er noget for dig, så kan du prøve Bookbeat helt gratis i 14 dage – altså en ½ måned, hvor du får fuld adgang til hele Bookbeats bibliotek af både lydbøger og e-bøger. Det er samtidigt helt uforpligtende – dvs. du binder dig ikke til et fast abonnement efterfølgende. Når du opretter dig med prøveperioden på de 14 dage, så indvilliger du i at såfremt du ikke vælger at framelde tjenesten inden prøveperioden udløber, så fortsætter du i et månedligt abonnement – som i 2020 er 99 kr. pr. måned. Hvis du melder det fra inden de 14 dage er gået, så skal du intet betale.

Abonnement på Bookbeat

Det koster 99 kr. pr. måned at benytte Bookbeat – og der er ingen binding udover den indeværende måned dit abonnement befinder sig i. Det betyder at du stort set når som helst kan opsige abonnementet via Bookbeats hjemmeside og hurtigt være ud af det igen. Det er dog ret mange gode bøger, du kan nå at læse for 99 kr., så prisen er meget attraktiv, hvis man sammenholder det med priserne på bøger hos boghandlerne.

Det tekniske

Der kan maksimalt være 1 bruger af dit Bookbeat abonnement. Dvs. det er et personligt abonnement, som ikke kan deles med mindre I lytter og læser til bøgerne på forskellige tidspunkter. Der kan kun være 1 person logget ind ad gangen.
Appen henter du i enten AppStore eller Google Play. Har du Apple Car Play, så kan vi glæde dig med at Bookbeats app er kompatibel med denne. Du kan også streame lydbøgerne via dine Sonos højttalere såfremt du har Airplay 2.